El-Sikkerhedstjek

Der er risiko for brand og stød, hvis dine elektriske installationer er underdimensionerede, eller der er fejl i installationen. Der opstår overbelastning, når man fx. har koblet for mange el- apparater til den samme sikringsgruppe, men det kan også opstå, når det enkelt apparat har et stort strømforbrug.

De fleste boliger ser umiddelbart pæne og ordentlige ud-, hvis man ikke kigger bag panelerne. Især ældre ejendomme kan gemme på et mylder af gamle ledninger og slidte installationer. Vi bruger mange flere apparater i den daglige husholdning end for fx 40 år siden, og hvis ikke el-installationerne er fulgt med den udvikling, er der et problem.

 

Typiske årsager til brand og stød kan være :

  • Underdimensionering af el- installation.
  • Løse forbindelser.
  • Uisolerede dele i en el-installation.
  • Brug af en forkert type ledning.
  • Defekt elmateriel, fx. stik.
  • Et stik, der ikke er samlet korrekt.
  • En ledning, som er afisoleret et for langt stykke.
  • Manglende dæksel på elmateriel.
  • En skrue eller et søm, som går gennem ledninger.
  • Ledninger, som er forbundet forkert.
  • Kobbertråde, der klippes over ved afisolering.
  • Gnavere i installationen.

Du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om det, der skal laves. Du kan ringe til os på telefon 86 98 95 11 for hovedkontoret i Hadsten eller 
72 17 00 87 for afdelingen i Tilst. Eller du kan skrive til os på vores kontaktside – så finder vi en løsning.